Eventfotograf
Når du arrangerer et event, er der mange detaljer at holde styr på – men ét aspekt, du ikke må undervurdere, er fotografiet. Professionelle eventbilleder sikrer, at stemningen, øjeblikkene og detaljerne bliver foreviget, så du og dine gæster kan genopleve dem igen og igen.
Professionel eventfotograf
Søger I en eventfotograf, der leverer skarpe billeder, stærke historier og en rolig, diskret tilstedeværelse? Vi er uddannede fotografer og videografer med stor erfaring fra både små, intime arrangementer og store events. Vi dækker hele Danmark og tilbyder både foto og video – hver for sig eller som en samlet løsning
Hvordan foregår fotograferingen til events?
- Før eventet: Vi afstemmer formål, tidsplan og de vigtigste programpunkter. Vi gennemgår lokationen, taler om ønsket stil og aftaler, hvilke personer eller øjeblikke der skal have særlig opmærksomhed.
- Under eventet: Vi arbejder diskret og bevæger os naturligt rundt blandt gæster og deltagere. Vi fanger stemning, detaljer, oplægsholdere, publikumsreaktioner og alle de små øjeblikke, der tilsammen skaber helheden.
- Til festen eller den sociale del: Hvis jeres event afsluttes med middag, reception eller festligheder, dokumenterer vi taler, netværk, awards, dans og uformelle interaktioner.
- Efter eventet: Vi udvælger de stærkeste billeder, redigerer dem professionelt og leverer dem i et online galleri i høj opløsning. Her kan I downloade, dele internt og eksternt eller bruge materialet i jeres kommunikation og markedsføring.
Hvorfor vælge Festfotograferne?
Vi fortæller historien om jeres event
For os handler eventfotografering om at fange helheden. Vi tænker i stemning, detaljer og fortælling, så I får et gennemført visuelt univers, der viser alt det, I har lagt arbejde i – lokation, udsmykning, mad, præsentationer, underholdning og gæsternes reaktioner. På den måde står I tilbage med billeder og video, der kan bruges til både intern branding, sociale medier, præsentationer og fremtidig markedsføring – længe efter eventet er ovre.
Erfaring
Festfotograferne har mere end tre årtier i branchen og vi har været med til alle slags fester og events.
Høj kvalitet
Vi bruger det nyeste udstyr og moderne redigeringsteknikker for at sikre perfekte billeder og video.
Fleksibilitet
Tilpassede løsninger, der matcher alle dine behov og ønsker for din fest eller event. Intet er for småt eller stort til os.
Hvilke typer events fotograferer vi?
Vi tilbyder både foto og video til alle slags arrangementer og skræddersyr gerne løsningen efter jeres behov. Vores eventfotografer har blandt andet erfaring med:
- Firmaarrangementer og temafester
- Messer, konferencer og faglige events
- Receptioner og jubilæer
- Produktlanceringer og branding-events
- Netværksmøder og årsmøder
- Private fester og fejringer
Derudover producerer vi også små, korte SoMe-indslag, der kan bruges som reklame for lokale arrangementer såsom byfester, valg, aftenåbent og lignende begivenheder i lokalsamfundet.
Hvad dokumenterer vi ved dit event?
Som eventfotografer fanger vi både helheden og de små detaljer, der gør dit arrangement unikt:
- Stemningsbilleder af lokationen og atmosfæren
- Deltagere i naturlige situationer og netværk
- Talere under præsentationer
- Særlige øjeblikke og spontane reaktioner
- Gruppebilleder og officielle portrætter
Har I specifikke ønsker til, hvad der skal dokumenteres, planlægger vi det sammen på forhånd. Vi sikrer os, at jeres vigtigste øjeblikke bliver fanget professionelt.
