Barnedåben, hvor et barn bliver døbt i løbet af de første måneder efter fødslen, er det mest almindelige i folkekirken. Når et barn bliver døbt senest 6 måneder efter fødslen, kan navngivning af barnet ske ved dåben. Forældre, som ønsker at få et barn døbt, skal henvende sig til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor de ønsker, at dåben skal finde sted, for at træffe aftale om, hvornår det skal ske. Når man henvender sig til præsten eller kirkekontoret om dåb, skal man medbringe barnets fødselsattest eller fødsels- og navneattest, hvis barnet allerede er navngivet.
Som oftest vil der forud for dåben være en samtale mellem præsten og forældrene, hvor præsten gennemgår dåbsritualet og svarer på de spørgsmål, som forældrene måtte have om gudstjenestens forløb, dåbsritualet og dåbens betydning.
Forældre, der er medlemmer af folkekirken, har altid ret til at få deres børn døbt i kirken i det sogn, hvor de bor. Dåben kan også finde sted i en anden kirke, som forældrene har en særlig tilknytning til. Hvis forældre ønsker at få barnet døbt i en kirke uden for det sogn, hvor de bor, er det sognepræsten ved den kirke, som tager stilling, om familien har en sådan tilknytning til kirken, at dåben kan foregå dér. Et barn kan godt blive døbt, selv om forældrene ikke er medlemmer af folkekirken.
Ved en dåb bør der være mellem 3 og 5 faddere. Forældrene skal oplyse sognepræsten om faddernes navne og adresser.
Når et barn er døbt, bliver der udstedt en fødsels- og dåbsattest til barnet.
Hvis et nyfødt barn er sygt, kan forældrene anmode præsten om at døbe barnet i hjemmet eller på hospitalet. Hvis et barn er i akut livsfare, kan det blive døbt ved en nøddåb, som forrettes af en af forældrene eller af en anden voksen, som er tilstede, og som selv er døbt. Når der er foretaget en nøddåb, skal præsten i forældrenes bopælssogn underrettes om nøddåben. Et barn, der er blevet døbt ved nøddåb, skal ikke døbes igen af en præst i folkekirken
Brug primetime til at filme din dåb.